Nålebinding

Nålebinding er en gammel håndarbejdsteknik. Oprindelsen er ikke sikker. Det eneste redskab der er nødvendigt er en nål af ben, horn, træ eller metal. Den skal være 6-10 cm lang. Min erfaring er, at nåle i ben er de bedste.

Thorsbjerg-bukserne var forsynet med fødder. Andre bukser var knælange hvortil man brugte benviklers. Man har også fundet sko med skindsiden indad. Derfor skal det her pointeres, at brugen af nålebundne sokker i jernalderen er der ikke arkæologisk belæg for.

Nålebundne sokker og vanter kan blive meget mere tætte og slidstærke end strikkede. I øvrigt er strikketeknikken ikke kendt før omkring 1600-tallet.

Der findes mange forskellige masketyper. Nederst på denne side vil der være links til flere af dem, men da jeg mest fremstiller sokker, bruger jeg den enkleste af dem alle. Den giver en elastisk sok som nemt bliver formet efter foden i brug.

Elastiske sokker

Jeg bruger 100% uld af den tykkelse hvortil pind 6 bruges. Man begynder ved tæerne.

Opslagning: Der begyndes med en løkke om hvilken jeg binder 6 masker. Derefter trækkes den løse ende til, så løkkerne ligger tæt sammen.

 

1. række: tag ud i hver maske ved at binde to løkker om en maske

2. række: tag ud i hver 2. maske

3. række : tag ud i hver 3. maske

Der fortsættes således til man har 30 masker til damer og 36 masker til herrer. Nu fortsætter man lige op med det valgte maskeantal indtil man har nået den ønskede længde.

Splejsning af garnender

Kilde: Steffensen, Helga: Nålebinding. Borgens Forlag, 1975.

Som det ses i nedenstående links, er der mange måder at binde sokker på og der er mange anvendelsesmuligheder for nålebindingsteknikken. Jeg har bl.a. på et marked set nogle meget flotte huer lavet med nogle smukke masker i plantefarvet garn og med pelskant.

Links:

Calontir Fiber and Needle Guild - Denne sider indeholder rigtig mange gode links.

Nalbinding Socks: Methods of Construction

Regia Anglorum - Anglo-Saxon and Viking Crafts - Naalbinding

Socks of Nalbinding

textilarkeolog.dk

http://www.myvideo.de/watch/96171 - denne side indeholder videoer med stingbeskrivelser.